Det har været godt for Manchester United, at holdet tidligere på sæsonen blev kritiseret for ikke at have et specielt godt hold sammenlignet med tidligere år.
Sådan er meldingen fra United-anfører Nemanja Vidic forud for lørdagens udekamp mod Blackburn, hvor han og holdkammeraterne med et point vinder det engelske mesterskab.
- Komplimenter er ikke altid godt for dig. Kritik kan hjælpe holdet. Tidligere på sæsonen var der personer, som hele tiden ville sammenligne dette hold med tidligere United-hold.
- De sagde, at vi manglede den samme individuelle klasse og styrke som tidligere, men når du ser på vores hold nu, må du tænke: Hvordan kunne de sige det? Jeg kan slet ikke genkende det, der blev sagt om os, siger Vidic.
- Hvis vi vinder mesterskabet, beviser vi over for folk, at vi er et ret godt hold. Vi er tæt på at kunne bevise det. Og dette hold kan forbedre sig, så jeg tror, at vi i næste sæson bliver endnu bedre, mener forsvarsspilleren.
Den 28. maj har Manchester United også muligheden for at vinde Champions League, når englænderne i finalen på Wembley i London møder FC Barcelona.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker