Vidunderdreng scorer og trækker rødt kort i PSG-debut
Kylian Mbappé lavede et mål og var årsag til et direkte rødt kort, da han debuterede for PSG i 5-1-sejr.
Kylian Mbappé kom i centrum, da han fredag aften fik sin debut for Paris Saint-Germain i den bedste franske fodboldrække.
Det 18-årige kæmpetalent, som PSG i første omgang har lejet i Monaco med mulighed for at købe ham for et milliardbeløb, scorede et mål og trak et rødt kort, da PSG vandt 5-1 ude over Metz.
Resultatet betyder, at PSG topper den franske liga med fem sejre i lige så mange kampe.
Kylian Mbappé var involveret i en kampafgørende situation, da Metz' Benoît Assou-Ekotto efter 55 minutter pådrog sig et direkte rødt kort.
Mbappé nåede at spille bolden, men Metz-forsvareren ramte tydeligt bolden, inden han fortsatte videre og ramte teenageren.
Forseelsen så dog ikke særligt voldsom ud, men dommeren valgte alligevel at give Metz-spilleren marchordre med et direkte rødt kort.
Nogle minutter senere scorede Kylian Mbappé så til 2-1, da en mislykket Metz-clearing endte hos ham lige uden for straffesparksfeltet.
Mbappé tøvede ikke, men sendte bolden sikkert i mål.
Edinson Cavani scorede to gange for PSG, mens Neymar og indskiftede Lucas Moura hver lavede et mål.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde