Vietnam aflyser sit første Formel 1-løb som følge af corona
12. marts, lige før coronapandemien lukkede store dele af verden ned, var Vietman i fuld gang med at gøre klar til Formel 1 i Hanoi i april. Foto: Kham/Reuters
Kham/Reuters
Gadeløbet i Hanois gader i 2020 blev i første omgang udskudt og er nu helt aflyst på grund af coronapandemien.
Det, der skulle have været det første Formel 1-løb i Vietnam nogensinde, er nu officielt blevet aflyst som følge af coronapandemien.
Det oplyser arrangøren fredag.
- Dette har været en ekstremt svær, men nødvendig beslutning at nå frem til set i lyset af den fortsatte usikkerhed forårsaget af den globale coronaviruspandemi, skriver Vietnam Grand Prix Corp i en erklæring ifølge nyhedsbureauet Reuters.
I samme ombæring oplyser arrangøren, at den vil refundere alle solgte billetter.
Formel 1-løbet i Hanoi skulle oprindeligt have været afholdt 5. april, men blev udskudt på grund af pandemien.
Senest lød meldingen i juli fra myndighederne i Hanoi, at løbet kunne afholdes i november, men nu er det altså helt aflyst.
2020 skulle ellers have været året, hvor Vietnam for første gang skulle have været vært for et Formel 1-grandprix.
Således bekræftede Formel 1 tilbage i november 2018, at løbet havde indgået en flerårig aftale med det sydøstasiatiske land.
I Vietnam er der ifølge Johns Hopkins University bekræftet 1124 tilfælde af coronavirus og 35 coronarelaterede dødsfald.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker