Viggo Jensen vender tilbage til superliganedrykkerne fra Esbjerg fB, som han ikke kun har spillet for, men som han også trænede i perioden fra 1997 til 2002.
Denne gang bliver det dog som sportschef med ansvar for køb og salg af spillere. Han afløser Niels-Erik Søndergaard på posten.
- EfB har taget konsekvensen af, at vores indsats på spillermarkedet ikke har været tilfredsstillende.
- Vi tilfører med Viggo Jensen som sportschef stor faglighed og erfaring, og vi øger fokus på de værdier, EfB står for: Ydmyghed og hårdt arbejde, hedder det i en pressemeddelelse.
Jensen lægger ikke skjul på, at der også er en hel del hjerteblod involveret i jobbet for ham, og han har allerede målsætningen klar:
- Som en del af teamet omkring holdet vil det altoverskyggende mål være at få EfB tilbage i Superligaen, siger han.
Viggo Jensen har 30 års trænererfaring og har blandt andet været landstræner for Estland.
Han har senest været assistenttræner i OB og fungerede i foråret som cheftræner i Vejle.
Niels-Erik Søndergaard fortsætter i klubben som ungdomselitechef med ansvar for talentudvikling.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker