Viggo Jensen: Det var en nødvendig sejr
Silkeborg hentede tre vigtige point, da midtjyderne slog lokalrivalerne fra AGF med 3-1 på hjemmebane fredag aften.
Dermed når silkeborgenserne op på 27 point ligesom Brøndby, Sønderjyske og AC Horsens, der dog alle har en kamp i ærmet.
Det var derfor en meget vigtig sejr, fastslår Silkeborgs træner Viggo Jensen.
- Det var en nødvendig sejr. Vi skulle vinde. Og det var flot at se, at spillerne bare fortsatte, selvom AGF udlignede til 1-1, siger Viggo Jensen.
- Det var en famlende start fra vores side. Men så fik vi mere og mere kontrol over kampen, som den skred frem, og det var derfor fortjent, at vi vandt i sidste ende, siger han.
På trods af sejren ligger Silkeborg stadig på sidstepladsen i rækken. Men cheftræneren vil ikke dømme sit mandskab ude endnu.
- Muligheden for overlevelse er der. Vi kan ikke forholde os til de andre. Vi skal fokusere på os selv.
- Vi har hele tiden vidst, at vi skal lave mange point, og vi kan ikke forvente at vinde hver gang. Derfor var det dejligt, at vi spillede en god kamp i dag, siger Viggo Jensen.
Silkeborg skal ud i en regulær gyserforestilling i næste runde, når de gæster deres direkte modstander i nedrykningsspillet - Brøndby. Om den kamp er Viggo Jensen klar i mælet.
- Vi er forbandet nødt til at vinde den næste i Brøndby også. Længere er den ikke.
- Vi starter hver uge på en frisk, men jeg vil dog ikke til at regne på, hvor mange point der skal til i de sidste seks kampe. Vi tager det en kamp ad gangen, fortæller han.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker