Viggo Jensen: Silkeborg ramt af slitage
Foto: Brian Rasmussen /Scanpix
Brian Rasmussen /Scanpix
Silkeborgs spillere så ifølge træner Viggo Jensen slidte ud, da midtjyderne lørdag tabte med 0-2 på hjemmebane til OB.
Den nytiltrådte træner kunne dermed ikke følge op på sidste uges sejr over Sønderjyske i sin anden kamp på bænken efter fyringen af Keld Bordinggaard.
- Vi ser lidt mere trætte ud end mod Sønderjyske, og det var helt fortjent, at OB vandt.
- Omvendt kunne vi også have fået et resultat, hvis vi havde kendt vores besøgstid. Vi har muligheder og kunne have scoret i første halvleg eller på en af vores omstillinger efter pausen. Men OB-sejren er fuldt fortjent, siger Viggo Jensen til TV2 Sport.
Silkeborg-træneren forsøgte bagefter at uddybe, hvad han mente med "trætte".
- Der er blevet brugt nogle ressourcer, og der er et par spillere, der må gå ud. Det tyder på, at der er noget slitage, siger Viggo Jensen.
Kampen mod OB bragte ekstra følelser frem i Silkeborgs angriber Henrik "Tømrer" Pedersen, der spillede sin sidste hjemmekamp for midtjyderne. "Tømrer" fik den sidste halve time på Mascot Park i Silkeborg.
- Jeg tænkte ikke over det, da jeg løb ind. Bagefter er jeg mere bevæget. Vi taber og er dårlige, men alligevel står fans'ene i hundredvis og råber mit navn, siger Henrik "Tømrer Pedersen til TV2 Sport.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker