Viggo Jensen tror på overlevelse trods nederlag
Foto: Henning Bagger /Scanpix
Henning Bagger /Scanpix
Silkeborg tabte 0-1 i mandagens superligaopgør i Aalborg. Midtjyderne kom derfor ned på jorden igen efter holdets overraskende choksejr over FC København i sidste spillerunde.
Og Silkeborgs træner, Viggo Jensen, kan forsat se sit hold indtage ligaens sidsteplads.
- Vi skal stadigvæk vinde fire eller fem kampe ud af de otte kampe, der var tilbage inden i dag, og vi har ikke gjort det nemmere for os selv ved at tabe i dag, siger Viggo Jensen om den tætte bundstrid.
AaB'erne var bedst i mandagens opgør, og Silkeborg ramte ikke sidste rundes takter, indrømmer Viggo Jensen. Den garvede træner ser dog stadig håb for sit mandskab.
- Selv med en sejr i dag, kunne vi ikke have reddet os, så vi kæmper videre, og der er stadig mange point at spille om endnu, siger Viggo Jensen.
Han bakkes op af sit unge back-talent Daniel A. Pedersen, der ligeledes stadig tror på overlevelse.
- Det er kun sejre, der tæller fremadrettet. Silkeborg er bestemt ikke rykket ned endnu. Så længe det er matematisk muligt at overleve, vil vi gå efter det. Vi kommer ikke til at lægge os ned, siger Daniel A. Pedersen.
Silkeborg møder næste gang AGF på hjemmebane den 12. april.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker