Vigtig føde: Sen frokost til Froome på Mont Ventoux
Chris Froome hamrede den ene acceleration af efter den anden på de sidste syv kilometer mod toppen af Mont Ventoux på Tourens 15. etape, som han vandt søndag.
Sky-rytteren syntes ellers slidt ved bunden af stigningen, men så fik han en pose med vand og sukker godt ni kilometer fra mål.
Det er normalt forbudt at modtage føde og væske, når der er mindre end 20 kilometer til mål. Men på bjergetaper gælder ofte andre regler.
- Vi fik besked i går om, at vi måtte give poser indtil seks kilometer før mål. Den besked fik vi cirka 10 minutter inden, vi begyndte opstigningen. Det er chefkommissæren, der bestemmer, siger sky-chefen Carsten Jeppesen, som leverede posen til Froome.
SPØRGSMÅL: Hvad betyder det for ham at få væske og sukker så tæt på mål?
- Der var stadig et godt stykke til toppen. Det tog en time at køre op, så han havde stadig en halv time tilbage, så det betyder meget, siger Jeppesen.
- Selvfølgelig har det en virkning. Ellers gjorde vi det ikke. Jeg gad ikke stå derude, hvis vi ikke mente, at det havde en effekt. Du kan se, at alle holdene gør det.
Det var bagende varmt på den 242 kilometer lange etape til Mont Ventoux, og nedkøling var derfor en vigtig ingrediens i Jeppesens madpakke.
- Vi skal køle ham ned. Jo mere han kan få at drikke, jo bedre. Bare han mister få procent på væskebalancen, så går ydeevnen ned. Han prøvede at være så frisk, som han overhovedet kan være.
- I går fik de bare vand og sukkergel. Froome fik to flasker og to-tre gels. Når det er varmt, er det væske, du har brug for, når det er koldt, er det sukker - groft sagt.
- De bruger vandet til hoved og håndled, hvor det har størst kølende effekt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde