Med et 3-9-nederlag til Norge begyndte tirsdagen ikke godt for de danske curlingkvinder ved EM i skotske Aberdeen.
Men ved midnatstid er alt igen godt for skipper Angelina Jensens hold efter en sen gysersejr på 5-4 over Sverige.
Mens der ikke var så meget at sige til det klare nederlag i kampen mod Norge, så var opgøret mod Sverige en sand midnatsforstilling forbudt for børn.
Danskerne fik udlignet til 3-3 i ottende ende og igen udlignet til 4-4 i 10. og sidste ende. På den måde var en ekstra ende nødvendig for at finde en vinder.
Danmark, som sidste år vandt EM-bronze og i år har vundet VM-bronze, viste sig stærkest til sidst, og medaljechancerne er efter fem sejre i de første syv gruppekampe i den grad til stede.
De fem sejre placerer de danske kvinder på andenpladsen inden de to sidste kampe. De fire øverste hold fortsætter til medaljekampene.
I medaljespillet kommer de danske curlingherrer ikke. Efter lutter nederlag i holdets fem første kampe, havde skipper Ulrik Schmidts tropper dog en fremragende tirsdag med en 9-3-sejr over Finland og en 7-4-sejr over Tjekkiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker