Vigtig sejr til NFH
Jubel efter sejren over Ajax i Valby-Hallen Foto: Thomas Lærke Jensen
Thomas Lærke Jensen
Efter tre kampe i træk uden sejr, kom NFH på ret køl med sejr over Ajax.
KØBENHAVN, FOLKETIDENDE NFH er på pointmæssig ret kurs igen i kvindernes Håndboldliga.
Efter tre kampe uden sejr kom der en ekstrem vigtig sejr på udebane i Valby-Hallen mod Ajax, der efter en hektisk slutfase, måtte se sig slået med to mål.
NFH vandt med 24-22 efter 10-8 til NFH ved pausen.
Som cifrende antyder, især før pausen, var det en målfattig affære med gode forsvarsaktioner og gode præstationer af begge keepere.
Cecilie Greve startede stærkt i NFH-buret, mens Sarah Nørklit i Ajax-målet spillede sig op i løbet af halvlegen med mange redninger.
NFH førte en overgang med tre mål i første halvleg, men et sidste sekunds mål af hjemmeholdet gav pausestillingen 8-10.
Den blev hurtigt indhentet efter pausen og da Ajax gjorde det til 10-10.
Men NFH fik igen styr på spillet og gik over i syv mod seks, hvor Mia Svele, der netop er kommet tilbage efter en lang skadespause, leverede en glimrende indsats og igen kunne NFH trække fra med tre scoringer til 15-12.
20-17 stod der ti minutter tid i NFH's favør, men så gik der en smule panik i den med flere udvisninger og fire minutter før tid kogte hallen, da den kommende NFH-spiller Sofie Bardrum udlignede i tomt mål til 20-20.
Lige netop her, hvor det så allersværest ud, samlede NFH sig igen og først Nikita van der Vliet på straffekast og dernæst Johanna Forsberg, der udnyttede en teknisk fejl til at score til 20-22 gav en smule luft.
Amalile Wulff til 21-23 og Sofie Flader til 21-24 afgjorde kampen.
Med sejren fik NFH luft til pladserne udenfor slutspillet og har nu syv point ned til Ajax på niendepladsen.
Læs mere om kampen i mandagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde