Viktor Axelsen brænder sammen i indisk semifinale
Viktor Axelsen startede stærkt, men faldt helt sammen i afgørende sæt i semifinalen i India Championships.
Badmintontalentet Viktor Axelsen gik totalt i stå i det afgørende sæt mod inderen Kashyap Parupalli, og dermed er danskeren ikke med i søndagens finale ved India Championships.
Axelsen, der var finaleseedet i turneringen, tabte 21-18, 20-22 og 7-21 i en kamp, der kun var jævnbyrdig i de to første sæt.
Den fynske VM-bronzevinder kom ellers planmæssigt fra start og trodsede både en hårdt kæmpende modstander og et medlevende hjemmepublikum i hallen i Lucknow, da han vandt første sæt.
Der var større problemer i andet, men Axelsen kom flot tilbage og så ud, som om han havde fået overtaget, da han overlevede tre indiske sætbolde ved stillingen 17-20.
Men ved 20-20 kunne danskeren ikke holde fast, og Parupalli kom lidt for let til sætsejren på 22-20.
Den nedtur knækkede tilsyneladende Axelsen totalt, for danskeren virkede nærmest opgivende i tredje sæt, der blev skæmmet af et utal af lette fejl.
Parupalli kom foran 12-2 i en håndevending, og al Axelsens modstandskraft var åbenbart blev opbrugt i andet sæt.
Dermed bliver finalen et rent indisk anliggende. Parupalli møder i slutkampen sin topseedede landsmand Srikanth Kidambi.
Senere lørdag gjorde den topseedede danske herredouble med Mathias Boe og Carsten Mogensen, hvad Axelsen ikke formåede.
Den danske duo vandt klart i deres semifinale mod det sjetteseedede indiske par Pranaav Jerry Chopra/Akshay Dewalkar, der blev slået 21-10, 21-13.
Finalen spilles søndag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned