Ingen har formået at vinde ungdoms-VM i badminton to gange i karrieren. Men det har Viktor Axelsen nu chancen for, efter badmintontalentet vandt sin semifinale over inderen Sameer Verma i to sæt.
17-årige Viktor Axelsen er forsvarende ungdomsverdensmester, og danskeren vandt 21-19 og 21-19 i lørdagens meget tætte og spændende semifinalekamp.
- Jeg tænker ikke så meget på, at det er en VM-finale, men selvfølgelig får man lidt kriller i maven inden kampen, siger Viktor Axelsen til sporten.tv2.dk.
Søndag skal Viktor Axelsen møde Zulfadli Zulkiffli fra Malaysia, som er nummer 207 i verden. Topseedede Axelsen er nummer 43 i verden og derfor klar favorit.
- Jeg har troet meget på mig selv hele vejen, og det gør jeg også i finalen, fastslår Viktor Axelsen.
Zulfadli Zulkiffli og Viktor Axelsen har aldrig tidligere mødt hinanden.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde