Viktor Axelsen får gunstig VM-lodtrækning
Viktor Axelsen er seedet som nummer tre ved VM i Glasgow. Foto: /ritzau/AP/Achmad Ibrahim
/ritzau/AP/Achmad Ibrahim
De fleste danske badmintonsingler fik en hård VM-lodtrækning. Viktor Axelsen slap dog nådigt.
Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen har fået en nådig lodtrækning til VM i badminton, der begynder 21. august i Glasgow.
Som tredjeseedet var Axelsen sikker på, at han tidligst ville kunne møde en bedreseedet spiller i semifinalen, men i kvartfinalen lå et par potentielt meget vanskelige modstandere for danskeren.
Axelsen kunne være endt med den olympiske mester Chen Long eller den tidligere dobbelte olympiske mester Lin Dan som modstander i en kvartfinale, men dem undgik fynboen.
I stedet kan han løbe ind i sjetteseedede Chou Tien Chen fra Taiwan i kvartfinalen.
Det kræver dog, at Axelsen og Tien Chen hver især vinder deres tre første VM-kampe. Danskeren åbner VM mod verdens nummer 54, Takuma Ueda fra Japan.
14.-seedede Anders Antonsen kan løbe ind i verdensetteren Son Wan Ho i kvartfinalen.
De øvrige to danskere i herresingle, Hans-Kristian Vittinghus og Emil Holst, kan komme op mod verdenseliten endnu tidligere.
Vittinghus møder tiendeseedede Tian Houwei i første runde, mens Lee Chong Wei kan vente i tredje runde, hvis danskeren formår at åbne VM med en overraskelse.
Emil Holst kan møde Lin Dan i anden runde.
Hos kvinderne kan Line Kjærsfeldt rende ind i topseedede Akane Yamaguchi i anden runde, mens Mia Blichfeldt risikerer at møde den olympiske mester Carolina Marín i tredje runde.
I herredouble er Mathias Boe og Carsten Mogensen seedet til at nå finalen. Det samme er Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl i damedouble.
I mixeddouble er Christinna Pedersen og Joachim Fischer seedet til at nå kvartfinalen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde