Viktor Axelsen får uventede klø i Hongkong
Den syvendeseedede dansker tabte til verdensranglistens nummer 48 og er færdig ved Hong Kong Open.
Onsdag blev en skidt dag for de danske herresingler ved badmintonturneringen Hong Kong Open.
Efter andenseedede Jan Ø. Jørgensens exit tidligere onsdag røg også syvendeseedede Viktor Axelsen ud i første runde.
Den 21-årige dansker tabte meget overraskende med de klare cifre 17-21, 10-21 til japaneren Kazumasa Sakai, der ligger nummer 48 på verdensranglisten.
Kampen var overstået på 32 minutter, og dermed er der ingen danskere med i herresingle i anden runde.
Viktor Axelsen førte ellers 2-0 i indbyrdes kampe over japaneren før onsdagens kamp, men det påvirkede tilsyneladende ikke Kazumasa Sakai i negativ retning.
Ved stillingen 10-10 i første sæt slog han et hul med fire point på stribe, og det lykkedes ikke for Viktor Axelsen at komme tilbage.
Andet sæt blev meget ensidigt, og Kazumasa Sakai sikrede sejren på sin anden matchbold.
I mixeddouble kom Niclas Nøhr og Sara Thygesen videre til anden runde.
Parret, der i sidste uge nåede frem til kvartfinalen ved China Open, vandt sikkert i to sæt over et par fra Egypten.
I herredouble kom de tredjeseedede Mathias Boe og Carsten Mogensen videre. De vandt i to sæt over et par fra Rusland.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker