Viktor Axelsen fortsætter de gode takter i Thailand
Mia Blichfeldt har fået en forrygende start på 2021. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau ScanpixClaus Fisker/Ritzau Scanpix
De danske badmintonspillere i single gør det godt i Thailand. Axelsen, Rasmus Gemke og Mia Blichfeldt videre.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen er klar til kvartfinalen ved Thailand Open.
Axelsen, der er seedet som nummer fire, vandt torsdag 21-13, 21-17 over værtslandets Kantaphon Wangcharoen.
Danskeren var bagud 11-16 i andet sæt, inden han kom flot tilbage i sættet og sikrede sig sejren.
Dermed fortsætter Axelsen de gode takter efter en corona- og skadespause. Axelsen sikrede sig en af karrierens største triumfer, da han i marts sidste år vandt den prestigefyldte turnering All England.
Siden har coronapandemien og en skade holdt Axelsen fra banen. Ser man bort fra et par holdkampe i den danske liga, er Thailand Open Axelsens første internationale turnering i knap ti måneder.
Annonce
Også Rasmus Gemke er videre til kvartfinalen ved Thailand Open. Han vandt også over en spiller fra Thailand tidligere torsdag. Gemke vandt 22-20, 21-8 over Khosit Phetpradab.
Gemke var i problemer i første sæt. Men dominerede totalt andet sæt. Danskeren var bagud med 18-20 i første sæt, men han afværgede de to thailandske sætbolde og vandt derfor sættet.
Det tog pusten fra Phetpradab. Fra begyndelsen af andet sæt haltede han gevaldigt efter.
Vinder Gemke og Axelsen i kvartfinalen, møder danskerne hinanden i den ene semifinale.
Kort tid efter Gemkes sejr viste Mia Blichfeldt, at formen er god i begyndelsen af året. Danskeren spillede sig videre til kvartfinalen med en sejr på 21-12, 21-16 over amerikanske Iris Wang.
Blichfeldt var bagud 0-2 i anden sæt. Ellers var hun foran i resten af kampen. I tirsdags vandt Blichfeldt i første runde over sjetteseedede Pusarla Sindhu.
Inderen er nummer 7 i verden og blev verdensmester i 2019, mens Blichfeldt er nummer 18 på ranglisten.
Mixeddoublen med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje spillede sig tidligere torsdag ligeledes i kvartfinalen.
Til gengæld tabte Bøje og Mette Poulsen i damedouble. Det samme gjorde sig gældende for Mathias Christiansen i herredouble, hvor han danner par med Niclas Nøhr. Også damedoublen med Maiken Fruergaard og Sara Thygesen er færdig.
Turneringen er ramt af coronakrisen, forstået på den måde, at verdensetteren hos herrerne, japanske Kento Momota, meldte afbud kort før turneringen, da han var smittet med coronavirus.
Annonce
Siden besluttede hele Japans landshold ligesom Kinas at blive væk fra turneringen i Bangkok.
Viktor Axelsen er blandt de sidste otte i Thailand Open. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau ScanpixBo Amstrup/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Noah blev instrueret før kommunens besøg: - Jeg vidste godt, at jeg løj
15-årig dreng truet på livet
Pladsmangel på Sundskolen kan fortsætte i flere år end først antaget
Reagerer på stjålne skilte: - Dovenskab har aldrig været et handicap
Fartproblemet fortsætter: 152 blitzet på denne strækning
Mest læste artikler
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
Nakskov Sukkerfabrik lukker
16-årig overfaldet med kniv ved skole