Viktor Axelsen i vanskeligheder mod lokalt håb i Indien
Den andenseedede dansker måtte ud i tre sæt for at spille sig frem til semifinalen ved India Championships.
Viktor Axelsen måtte fredag kæmpe hårdt for at holde kursen mod finalen ved India Championships.
Den danske badmintonspiller er nået frem til semifinalen i Lucknow efter en sejr på 15-21, 21-17 og 21-16 over indiske Sai Praneeth.
21-årige Axelsen formåede ikke umiddelbart at komme sig over en skidt start før i andet sæt, hvor danskeren til gengæld førte fra start til slut.
Det tvang opgøret ud i et tredje og afgørende sæt, hvor den finaleseedede fynbo viste sig stærkest. Midtvejs slog Axelsen et stort hul, hvilket reelt afgjorde kampen.
I semifinalen venter en ny inder i form af Kashyap Parupalli, som fører den indbyrdes statistik mod Viktor Axelsen med 1-0.
Skulle danskeren nå finalen, står det allerede nu klart, at modstanderen vil være fra Indien.
De topseedede Mathias Boe og Carsten Mogensen er videre i herredouble, mens de andenseedede Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen røg ud i kvartfinalen.
Danskerne tabte i tre sæt til et par fra Indien, der er seedet fem.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet