Der venter badmintonspilleren Viktor Axelsen en kæmpe udfordring i Super Series-turneringen Hong Kong Open, efter han vandt sin kamp i første runde over taiwaneren Jen Hao Hsu.
Danskeren står nu over for førsteseedede Lee Chong Wei, som for nylig besejrede Peter Gade i finalen ved Danmark Open i Odense.
Axelsen måtte dog slide lidt for sejren i sin første kamp, som han vandt med cifrene 21-11, 17-21 og 21-15.
Første sæt startede helt lige mellem de to. Ved stillingen 5-5 trak den tidligere juniorverdensmester en smule fra, og fra 13-11 kørte Axelsens de sidste otte point ind på kontoen, uden at Jen Hao Hsu fik et ben til jorden.
I andet sæt havde Viktor Axelsen en svag periode halvvejs, og det kostede en udligning til 1-1 i sæt, da Jen Hao Hsu vandt 21-17 efter en god slutspurt af fynboen.
I det tredje sæt var danskerne foran lige fra første point, og kampen sluttede med sejr til Axelsen efter 56 minutters spil.
Jen Hao Hsu ligger nummer 39 på verdensranglisten, mens Viktor Axelsen aktuelt ligger nummer 44.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde