Viktor Axelsen må trække sig i Indonesien
Tre dueller.
Så kort blev Viktor Axelsens deltagelse ved Indonesia Open i Jakarta. Ved stillingen 1-2 i første sæt mod den ottendeseedede Boonsak Ponsana fra Thailand måtte den danske badmintonspiller trække sig.
- På grund af sygdom kunne jeg ikke spille her til morgen. Jeg er så ærgerlig over det, for jeg har haft det fint i dagene op til turneringen, og jeg havde virkelig glædet mig til at spille her ved Indonesia Open, skriver 19-årige Viktor Axelsen på sin Twitter-profil.
Der har også været andre danskere i aktion onsdag i første runde ved Super Series Premier-turneringen i Jakarta.
I herredouble røg Rasmus Bonde og Mads Conrad-Petersen ud efter et nederlag på 21-19, 15-21, 12-21 til englænderne Chris Langridge og Peter Mills.
I damedouble er Marie Røpke og Line Kruse færdige efter et nederlag i tre sæt til et par fra Sydkorea.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet