Viktor Axelsen misser semifinale ved Hong Kong Open
Viktor Axelsen under VM i Ballerup. Foto: Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
Viktor Axelsen tabte sin kvartfinale ved Hong Kong Open til Son Wan Ho fra Sydkorea i to sæt.
Den danske badmintonkomet Viktor Axelsen er færdig ved Super Series-turneringen Hong Kong Open.
Fredag viste den sjetteseedede Son Wan Ho fra Sydkorea sig for stærk i kvartfinalen.
Efter 43 minutter på banen måtte danskeren se sig slået med cifrene 19-21, 15-21.
Axelsen haltede efter i stort set hele kampen, men efter en svag start kæmpede han sig dog tilbage og gjorde første sæt spændende.
Efter at have været bagud 15-18 udlignede han til 19-19, inden sydkoreaneren vandt sættets afgørende bolde.
I andet sæt så der ikke ud til at være tvivl om udfaldet. Son Wan Ho bragte sig hurtigt komfortabelt foran og kom blandt andet på 14-7, men Axelsen sled sig tilbage på 14-15, inden sydkoreaneren igen trak fra.
Han vandt kampens sidste fire point og gjorde sig klar til semifinalen.
Trods nederlaget er der stadig chance for dansk succes i turneringens herresingle-række.
Senere fredag spiller den andenseedede Jan Ø. Jørgensen sin kvartfinale mod den femteseedede Wang Zhengming fra Kina.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde