Viktor Axelsen overvinder sættab og er videre ved VM
Viktor Axelsen er videre ved VM i badminton. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv
/ritzau/Dresling Jens/arkiv
Den danske OL-bronzevinder måtte ud i tre sæt, før han havde besejret japaneren Takuma Ueda i Glasgow.
Viktor Axelsen måtte indkassere en lille forskrækkelse, men det danske trumfkort kom alligevel sikkert videre fra første runde ved VM i badminton i Glasgow.
OL-bronzevinderen vandt tirsdag aften 17-21, 21-6, 21-13 over japaneren Takuma Ueda, der ligger nummer 55 på verdensranglisten.
Takuma Ueda har tidligere ligget højere på ranglisten, og han havde sejret i et af tre opgør mod Viktor Axelsen før tirsdagens kamp.
Japanerens enlige sejr faldt ved VM i Kina for fire år siden, da Viktor Axelsen spillede sit første VM.
Efter en lidt famlende start i Glasgow fik den 23-årige dansker bedre fat i første sæt, og han kom foran 15-11.
Herefter gik det imidlertid galt for danskeren, der tabte 10 af de 12 efterfølgende dueller og dermed sættet.
Danskeren var tydeligvis utilfreds med sin egen indsats, og det blev da også markant bedre fra begyndelsen af andet sæt.
Viktor Axelsen var helt dominerende, og den rolle fortsatte han med at indtage i tredje sæt, om end det blev lidt mere lige.
Der var dog aldrig tvivl om danskerens sejr, og Viktor Axelsen gør Emil Holst og Anders Antonsen selskab i anden runde.
Kun Hans-Kristian Vittinghus led nederlag i første runde blandt de danske herresingler ved VM.
Viktor Axelsen skal i anden runde møde finnen Eetu Heino.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker