Viktor Axelsen sørger for dansk semifinale i London
Danmark er sikre på at være repræsenteret i weekendens finale i herresingle ved London Grand Prix Gold 2013.
Viktor Axelsen og Hans-Kristian Vittinghus skal lørdag ud i en ren dansk semifinale ved turneringen i den engelske hovedstad.
Tredjeseedede Axelsen slog i sin kvartfinale kineseren Song Xue med 21-16 og 21-19 kort tid efter, at Vittinghus havde slået Riyanto Subagja fra Indonesien med to gange 21-17.
I finalen venter hjemmebanehåbet Rajiv Ouseph eller Tian Houwei fra Kina.
I herredouble spillede den førsteseedede danske duo med Mathias Boe og Carsten Mogensen sig også videre til semifinalen med en sejr over Lucas Corvee og Brice Leverdez fra Frankrig.
Derimod måtte doublen med Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen forlade turneringen.
Damedoublerne med Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl samt Line Damkjær Kruse og Marie Røpke er også klar til semifinalerne. De to danske konstellationer kan i weekenden håbe på at møde hinanden i finalen.
London Grand Prix Gold 2013 rangerer på niveauet under Super Series.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker