18-årige Viktor Axelsen kunne være blevet den yngste danmarksmester nogensinde i herresingle, hvis han havde vundet finalen på Frederiksberg søndag eftermiddag.
Og i perioder så det ud, som om fynboen havde tænkt sig at snuppe den rekord. Axelsen vandt første sæt 21-17 og førte også stort i andet, inden formstærke Jan Ø. Jørgensen fik kontrol på kampen.
De to fulgtes ad til 20-20, hvor Axelsen kiksede på tærskelen til sejren og måtte se sin modstander løbe med andet sæt.
Kampforløbet var det samme efter det andet sidebytte: Axelsen lagde hårdt ud, Jørgensen hentede ind, og efter en jævnbyrdig afslutning var det den 24-årige OL-kandidat, der viste de bedste nerver.
Dermed vandt erfaringen over talentet, og favoritten viste, at det ikke var uberettiget, at han var førsteseedet i turneringen.
Sammen med sin kvindelige kollega Tine Baun sørgede Jan Ø. Jørgensen for, at singlerækkerne ved DM i badminton endte med favoritterne øverst på skamlen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde