Viktor Fischer: Der skulle noget frækhed til
Med nogle finurlige driblinger fremtvang indskiftede Viktor Fischer det straffespark, som Daniel Agger scorede på, da det danske fodboldlandshold tirsdag aften vandt 1-0 ude over Armenien.
Sejren holder liv i Danmarks håb om at komme med til VM i Brasilien næste år.
- Jeg kom ind og forsøgte at give noget energi til holdet. Jeg forsøgte at komme med noget eksplosivt og noget frækhed, hvilket jeg syntes, at vi havde brug for i den sidste del af kampen.
- Det havde vi ikke haft i de første 70 minutter, og det viste sig heldigvis at spille, som det skulle i dag. Jeg gjorde mit bedste, og jeg kan være tilfreds, siger offensivspilleren.
Betydningen af sejren er enorm, siger han.
- Sejren betyder, at vi har noget at spille for nu, og nationen har noget at stå sammen om igen, og den betyder, at vi kan trække nogle tilskuere i Parken til de sidste to kampe mod Italien og Malta.
- For mig er denne kamp vigtig i den proces, hvor jeg er på vej op igen efter et mindre formdyk. Og for holdet er denne sejr endnu vigtigere, lyder det fra Fischer.
Italien og Malta gæster Parken henholdsvis 11. og 15. oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde