Viktor Fischer får debut i umulig U/21-kamp
Trods sine bare 18 år får fodboldspilleren Viktor Fischer debut på det danske U/21-landshold tirsdag aften i en umulig mission mod Spanien i den anden af to playoff-kampe om en billet til næste sommer EM-slutrunde.
Det danske landshold skal forsøge af rejse sig efter 0-5-nederlaget i sidste uge i Burgos, og den opgave vil nærmest kræve mirakler at løse mod de forsvarende europamestre.
Til den svære kamp har landstræner Morten Wieghorst valgt fire nye i startopstillingen.
Ajax-talentet Viktor Fischer erstatter OB'eren Emil Larsen, som i weekenden blev kaldt på opgave af landstræner Morten Olsen til seniorlandsholdets VM-kvalifikationskamp mod Italien senere tirsdag.
I angrebet har Wieghorst erstattet Nicklas Helenius med Martin Braithwaite, som debuterede mod Spanien i sidste uge.
Og i forsvaret er OB'eren Daniel Høegh med i stedet for Jannik Vestergaard. På midtbanen er Andreas Laudrup med i stedet for Kasper Kusk.
Kampen i Aalborg starter 18.30.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker