Viktor Fischer scorer første mål i Belgien i uafgjort
Viktor Fischer bragte Royal Antwerp i front, men det blev blot til uafgjort for Brian Priskes klub.
I tredje forsøg lykkedes det fredag aften for Viktor Fischer at komme på tavlen for sin nye klub, Royal Antwerp.
Offensivspilleren bragte Antwerp, der er trænet af Brian Priske, foran efter 38. minutter, men modstanderen Charleroi fik udlignet til slutresultatet 1-1 i anden halvleg.
Det er anden kamp i træk, at Brian Priske henter point, efter Antwerp åbnede sæsonen med to nederlag.
Med fredagens uafgjort er den belgiske klub nu nummer otte i Jupiler League efter fire spillerunder med fire point.
Viktor Fischer prikkede bolden i nettet til 1-0 efter et indlæg, der gik mellem Charlerois målmand og forsvar.
Med godt 20 minutter tilbage af opgøret blev danskeren skiftet ud.
27-årige Fischer skiftede i slutningen af juli til Royal Antwerp fra FCK, hvor han ikke var en del af Jess Thorups startellever.
Han har tidligere spillet i Ajax, Middlesbrough og Mainz, inden han vendte hjem til Danmark og FCK i 2018.
I landsholdstrøjen har Viktor Fischer spillet 21 kampe og scoret tre mål siden debuten i 2012.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned