Lolland-Falster. Efter at Listrup kun har fået et enkelt point i efteråret er kampen om oprykning til Kvalifikationsrækken i fodbold indsnævret sig til to hold, nemlig Nakskov Boldklub og Maribo Boldklub.
I eftermiddag vil Listrup, der endnu ikke rigtigt er kommet i gang i efterturneringen, agere drillepind for NB .
- Vi har sat dumme point til, men vi vil prøve at komme i gang mod NB, siger træner Thomas Bundgård.
Simon Larsen, ynglingespiller, debuterer, mens der er comeback til Theis Mortensen og Rasmus Christensen. Ud glider Nicklas Jensen, mens Peter Brædder er forhindret.
NB-træner Kent Skovdam forventer som sædvanlig en tæt kamp i Listrup:
- Er vi skarpe på de rigtige tidspunkter, kan vi slå Listrup, siger Kent Skovdam.
Lasse Jensen er tilbage efter karantæne og afløser Kim Hansen.
FT-tip: 1-2.
Ligeledes i eftermiddag spiller Toreby hjemme mod B.1921. Det ligner en tæt kamp, da hjemmeholdet kæmper om at undgå nedrykning, mens gæsterne er med i toppen.
FT-tip: 2-3.
Søndag har Maribo hjemmebane mod Nørre Alslev Boldklub, som virker uberegnelige. FT tip: 1-0
VB Lolland tager hjemme mod Øster Ulslev. Endnu et tæt opgør i udsigt.
FT-tip: 2-2.
På Horslunde Stadion tager hjemmeholdet imod B.1901, som er uden skadesramte Casper Pedersen og Mikkel Sarka. B.1901 har det traditionelt svært i Horslunde men bør vinde.
FT-tip: 0-2.
John Krøyer
sport@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde