Vil holde fast i toppen

Nu handler det om at holde fast i topplaceringen for NFH.

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter den succesrige udflugt til Lyngby i sidste weekend, hvor NFH hentede en vigtig sejr over medbejlerne til oprykning, venter der nu en helt anden type opgave i eftermiddagens hjemmekamp mod Fredericia.

Mens Lyngby dækkede superoffensivt, står østjyderne tilbage på seksmeterlinjen og praktiserer en traditionel flad 6:0-opdækning.

- Det betyder en helt anden indgang til opgøret, hvor vi skal have vore skudmønstre på plads over for et fladt forsvar, siger NFH-træner Kenneth Sahlholdt.

Med den tredje hjemmebanesejr i træk kan NFH holde fast i fjerdepladsen i rækken, og det sker med en uændret trup.