Nykøbing FC-træner Jens Olsen er forhåndværende når dommeren fløjter af i Silkeborg i eftermiddag. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Jens Olsens sidste kamp kan blive en stor fest i Silkeborg.
Thomas JensenThomasJensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Det lakker alvorligt mod enden for Nykøbing FC-træner Jens Olsen. I eftermiddag står han i spidsen for falstringerne for allersidste gang, når han fører sit hold ind på en stopfyldt JYSK Park i Silkeborg.
Der er nemlig dømt oprykningsfest i det midtjyske i eftermiddag. Silkeborg kan med en sejr over Nykøbing FC spille sig tilbage i Superligaen efter en enkelt sæson uden for det fine selskab.
- Det skal selvfølgelig være en stor motivation for os at spille foran så mange mennesker, siger Jens Olsen.
Der forventes mellem 9000 og måske helt op mod 10.000 tilskuere til kampen, og så mange publikummer har Nykøbing FC aldrig optrådt for. Heller ikke hvis man går helt tilbage i Alliance-dagene.
- Silkeborg er under maksimalt pres foran eget publikum, og det kan måske blive en hæmsko for dem, hvis det ikke kører for dem, og de så samtidig får at vide i højttaleren, at Viborg fører. Det kan vi måske udnytte, forudser Jens Olsen.
Annonce
For Silkeborg er en sejr rigeligt, mens Viborg på andenpladsen har et point op til lokalrivalerne, inden deres møde med Fremad Amager på hjemmebane.
Holten og Kaalund ude
Men det er ikke det, der fylder allermest hos Jens Olsen, der har rigeligt at gøre med at få stillet et slagkraftigt hold på benene.
- Vi har igen en milliard problemer, som vi har haft alt for meget i dette forår, sukker Jens Olsen, der definitivt må se bort fra Joachim Wagner, der har gennemgået en mindre operation i hofteregionen.
Mads Kaalund og Emil F. Holten spiller heller ikke i aktion deres kommende arbejdsgiver.
- Det er bedst for alle parter, og det er de to spillere indforstået med, fortæller Jens Olsen, der i skrivende stund ikke har mulighed for at lægge sig fast på en startopstilling eller hvilken formation, der skal spilles i på kunstgræsset i Silkeborg.
Netop det hurtige kunstgræs, der voldte NFC problemer i den første kamp i Silkeborg, er ikke den eneste udfordring, Jens Olsen står overfor.
Silkeborg-angriberen Ronnie Schwartz - med kælenavnet Plaffeministeren - er brandvarm i øjeblikket, og scorer på alt, hvad der rører på sig i feltet.
- Uden ham havde Silkeborg ikke ligget, hvor de gør nu, og jeg vil vove den påstand, at havde han spillet for et et hvilket som helst andet hold i 1. division, så havde de ligget til oprykning nu, fastslår Jens Olsen, der altså slutter sin karriere som NFC-træner, når dommer Aydin Uslu fløjter af omkring kl. 15:40 i eftermiddag.
Annonce
- Det er selvfølgelig vemodigt, men jeg er afklaret med det, og har det godt med den beslutning, jeg har truffet.
Der er kampstart kl. 13:45, og Radio Sydhavsøerne sender direkte fra JYSK Park.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde