Vilanova stopper som træner for Barcelona
FC Barcelonas træner, Tito Vilanova, stopper ifølge flere spanske medier som træner i fodboldklubben på grund af sygdom.
Det skriver Reuters og henviser til aviserne Sport, El Mundo samt flere andre lokale medier.
Barcelonas præsident, Sandro Rosell, og sportsdirektør Andoni Zubizarreta har indkaldt til et pressemøde fredag aften, hvor klubben sandsynligvis vil offentliggøre nyheden.
Den 44-årige træner overtog sidste sommer jobbet, efter at Josep Guardiola stoppede i den spanske storklub.
Vilanovas første sæson som cheftræner blev dog afbrudt, da han midtvejs i sæsonen måtte forlade klubben i en længere periode for at modtage kræftbehandling.
Den 20. december sidste år blev Vilanova behandlet for spytkirtel-kræft, hvilket betød, at han var fraværende i flere måneder frem til foråret.
Allerede da Barcelona-træneren var assistent i tiden under Guardiola blev han opereret for kræft.
Til trods for Vilanovas sygdom klarede hans spillere sig fremragende i sidste sæson, hvor holdet vandt det spanske mesterskab med suveræne 100 point i 38 kampe.
Sæsonen endte dog en smule skuffende, da holdet ikke nåede Champions League-finalen. Barcelona blev slået i semifinalen af de senere vindere fra Bayern München.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde