Vild første quarter giver Browns første playoff-sejr siden 1994
Eventyret fortsætter for Cleveland Browns, der natten til mandag vandt holdets første playoff-kamp siden 1994. Foto: Joe Sargent/Ritzau Scanpix
Joe Sargent/Ritzau Scanpix
Cleveland Browns blæste Pittsburgh Steelers ud af banen med en 28-0 føring efter første quarter søndag nat.
Cleveland Browns sikrede sig natten til mandag dansk tid holdets første sejr i NFL's slutspil siden 1994.
Triumfen kom i hus takket være en fantastisk første quarter, hvor Browns blæste favoritterne fra Pittsburgh Steelers ud af banen med hele 28-0.
I løbet af kampen kom Steelers bedre med, men på trods af at holdet vandt de tre sidste quarters, så formåede Browns at holde fast og vinde kampen 48-37.
Dermed er Browns klar til næste runde i AFC-halvdelen af dette års slutspil. Her skal holdet fra Cleveland op imod de forsvarende Super Bowl-mestre fra Kansas City Chiefs, der sad over i første playoff-runde.
Natten til mandag bød New Orleans Saints og Chicago Bears også hinanden op til dans i første runde af NFC-halvdelen af slutspillet.
Det opgør slap hjemmeholdet Saints bedst fra med en sejr på 21-9 blandt andet takket være holdets stærkt spillede quarterback Drew Brees.
I løbet af opgøret kastede Brees således for 265 yards og to ud af holdets tre touchdowns.
New Orleans møder i næste runde Tampa Bay Buccaneers fra Florida.
Både Cleveland Browns og New Orleans Saints spiller næste gang 17. januar.
To sejre mere vil sende holdene i Super Bowl.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned