Den 21-årige danske mellemvægtsbokser vandt lørdag aften sikkert over italieneren Gaetano Nespro på point efter seks omgange.
Det skete ved Mikkel Kessler-stævnet i Parken i København.
Patrick Nielsen har nu 15 sejre i lige så mange kampe som professionel.
Modstanden var dog ikke overvældende fra Gaetano Nespro, som havde tabt 8 af sine 28 kampe som professionel.
Kampen formede sig som lidt af et slagsmål med danskeren i rollen som den klart stærkeste, mens Gaetano Nespro mest var på retræten.
Patrick Nielsen viste sig dog fra en umoden side, da han slog italieneren efter afslutningen på tredje omgang.
Danskeren var rasende, fordi han mente, at han var blevet slået umiddelbart efter omgangen, men det virkede hovedløst.
Patrick Nielsen blev flere gange bedt om at bokse roligere af sit eget ringhjørne.
Kampen var egentlig programsat til otte omgange, men kampen blev skåret ned til seks omgange.
Det skete på grund af den forlængede spilletid og straffesparkkonkurrencen i Champions League-finalen mellem Bayern München og Chelsea, som blev vist på storskærm i Parken.
Tidligere ved stævnet vandt Torben Keller sin kamp i letmellemvægt på point efter fire omgange.
Denne kamp blev også skåret med to omgange fra de oprindeligt planlagte seks omgange.
Mikkel Kessler skal bokse stævnets hovedkamp mod amerikaneren Allan Green i letsværvægt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde