Vild stime: Dansk NHL-stjerne scorer for femte kamp i træk
Oliver Bjorkstrand og Columbus Blue Jackets fører nu i stillingen om en wild card-plads til slutspillet.
Den danske ishockeyspiller Oliver Bjorkstrand fortsætter sin vanvittige stime og scorer for femte kamp i træk i NHL.
23-årige Bjorkstrand og hans hold, Columbus Blue Jackets, vandt natten til mandag en overbevisende 4-0-sejr over Buffalo Sabres.
Med sejren er Columbus Blue Jackets på førstepladsen i Eastern Conferences wild card-stilling, hvor de to bedste går videre til slutspillet, Stanley Cup.
Oliver Bjorkstrand scorede til 2-0 efter 13 minutter af første periode, da han modtog pucken et stykke udefra og bankede den ind bag Linus Ullmark i Sabres-målet.
Columbus Blue Jackets begyndte sin sejrsmarch, da Pierre-Luc Dubois scorede til 1-0 efter syv minutter i første periode.
Amerikanske Nick Foligno fuldendte perioden med et mål til 3-0 kort før slutningen, mens højrewing Josh Anderson lukkede kampen med sin 4-0-scoring i anden periode.
Det var Blue Jackets' femte sejr i træk. Der er blot tre kampe tilbage i grundspillet for klubben.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned