Thomas Voeckler bliver ved med at imponere i Tour de France, og torsdag forsvarede han den gule førertrøje på et hængende hår.
Franskmanden tror dog ikke på, at han kan vinde løbet. Han tror på Cadel Evans, som gjorde et stort arbejde nede i favoritgruppen, efter Andy Schleck var stukket af.
- Det var virkelig, virkelig hårdt på grund af frontvinden, men Cadel Evans var enormt stærk. Evans er min favorit til sejren, efter jeg har set ham i dag, siger Thomas Voeckler.
Den franske Europcar-rytter forsvarede trøjen med 15 sekunder til Andy Schleck, og de fleste havde regnet med, at torsdag var franskmanden sidste dag i den gule førertrøje.
- Jeg er klar over, hvad jeg gjorde i dag, men jeg er ikke her for at gratulere mig selv.
- Det var så svært på de sidste kilometer, at jeg intet følte. Jeg måtte bare holde fokus og koncentrere mig, for det var også farligt. Tilskuerne fik mig næsten til at vælte et par gange, siger Voeckler.
Den 31-årige franskmand ville helst ikke tale om, at han har chancen for at vinde Tour de France i år. Men han vil kæmpe for at holde føringen så længe som muligt.
- Alle ved, at Andy Schleck er stærkere end mig. Jeg kan ikke sige, hvad der kommer til at ske i morgen. Men jeg vil kæmpe for at bevare trøjen.
- Det bliver helt anderledes i morgen. Alle ved, at Andy er en bedre klatrer end mig, og han bliver stærkere dag for dag. Det eneste jeg tænker på nu er, at jeg har brug for hvile, siger Thomas Voeckler.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker