Jores Okore - nu synger de hans pris i Birmingham. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/POLFOTOKirsty Wigglesworth/AP/POLFOTO
Den 22-årige midterforsvarer er ret glad for en humoristisk sang, som Aston Villas fans har lavet om ham.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Aston Villas bomstærke midterforsvarer Jores Okore bliver under klubbens kampe hyldet af Villas fans med en en speciel sang.
Hyldestsangen til den 22-årige dansker er inspireret af Dean Martins "That's Amore".
"When the ball's in the box, he's as strong as an ox, that's Okore", lyder en af stroferne, hvilket kan oversættes som "når bolden er i boksen, er han stærk som en okse, det er Okore".
Et andet sted i sangen synger fans'ene; "when you're sat on the floor but you thought you would score, that's Okore", eller på dansk; "når du ender på jorden, da du troede, at du skulle score, det er Okore".
Jores Okore er vild med sangen fra klubbens fans, der måtte undvære danskeren i Aston Villas midterforsvar gennem 14 måneder på grund af en korsbåndsskade.
Annonce
- Jeg elsker sangen. Den er virkelig sjov. Jeg har set, at den går rundt på Twitter.
- Jeg er virkelig glad for, at de har lavet den sang til mig, siger Jores Okore til Aston Villas hjemmeside.
I interviewet fortæller danskeren, at fans'ene har været en af hans største motivationer under den lange skadesperiode.
- De har virkeligt været gode ved mig. Meget støttende. Især når man kommer som ny spiller til en klub og bliver skadet efter et par kampe, og de så ikke ser én igen.
- De måtte begynde at spørge sig selv, "hvad får vi ud af ham?"
- Men de bakkede mig alligevel op. Det motiverede mig til at komme tilbage så hurtigt som muligt, så jeg kunne komme ud at vise, at jeg ikke var blevet dårligere, siger Okore.
Aston Villa møder fredag på udebane Swansea i Premier League.
Jores Okore - nu synger de hans pris i Birmingham. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/POLFOTOKirsty Wigglesworth/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker