FC Barcelona kan kalde sig spansk mester efter 1-1 onsdag aften mod Levante.
Absolut ikke holdets bedste præstation, og angriberen David Villa valgte da også benytte sig af det længere perspektiv, da han skulle forklare baggrunden for FC Barcelonas tredje mesterskab i træk.
- Det handler ikke om i dag, men om ni følelsesladede måneder med hårdt arbejde og lidelser, sagde han til spansk radio efter kampen på udebane.
- Du kan se, hvor glade vi er, mest af alt på grund af alt det arbejde, vi har lagt i det, fortsatte Villa.
Det er da også sjældent, at Barcelona-spillerne fester efter et uafgjort resultat.
Men ét point onsdag aften var alt, hvad de skulle bruge for at sikre sig mesterskabet. Holdet har nu seks point ned til rivalerne fra Real Madrid med to resterende runder af Primera Division.
Da indbyrdes opgør tæller først ved pointlighed, kan FC Barcelonas forspring altså ikke hentes.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker