Den i forvejen frygtindgydende trup hos de spanske mestre fra Barcelona er i gang med at blive yderligere forstærket med to store spanske stjerner.
Klubben forsøger således både at hente angriberen David Villa i Valencia og midtbanespilleren Cesc Fabregas, der er anfører i Arsenal.
Det fortæller klubbens vicepræsident Rafael Yuste i en interview med radiostationen Ona FM.
Forhandlingerne med Valencia er "på rette vej". Og forsøget på at hente Fabregas tilbage til Barcelona, hvor han spilledes som ungdomsspiller, "er mere kompliceret, fordi der ligger langvarige forhandlinger med hans klub foran os".
- Men begge spillere vil gerne til Barcelona, og det gør det lidt nemmere, siger Yuste.
Ifølge Yuste er Thierry Henry samtidig på vej væk fra klubben. Barcelona forhandler i øjeblikket om et skifte til en amerikansk klub for den franske angriber.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde