Villarreal glæder sig over utrolig bedrift mod Bayern
Villarreals spillere fejrer tirsdagens avancement til semifinalen i Champions League. Foto: Jose Jordan/Ritzau Scanpix
Villarreal fortjente at gå videre, mener holdets angriber Gerard Moreno efter kampen.
Glæden er til at føle på hos Villarreal, der tirsdag aften slog Bayern München ud af Champions League og dermed er videre til semifinalen i turneringen.
Den glæde satte klubbens angrebsprofil Gerard Moreno ord på efter kampen.
- Vi er så glade. Lige siden vi trak Bayern, har vi sagt til os selv, at vi kunne gøre det.
- Troen og måden, som dette hold konkurrerer på, har hjulpet os til at bedrive dette, siger Moreno ifølge Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hjemmeside.
Også Villarreal-anfører Raul Albiol er en stolt mand.
- Det er utroligt. Det har taget en masse hårdt arbejde. Det er en holdpræstation. Vi har lidt i begge kampe. Derfor er det fantastisk, at Villarreal er i semifinalen, lyder det fra anføreren ifølge Uefas hjemmeside.
Bayern dominerede langt størstedelen af returkampen, efter tyskerne for en uge siden havde problemer med spanierne i det første opgør, som Villarreal vandt med 1-0 på eget græs.
- Vi begik den fejl, at vi ikke afgjorde det i den første kamp, siger Moreno og fortsætter:
- De (Bayern, red.) begik den fejl ikke lukke opgøret i aften. Og det straffede vi.
Trods erkendelsen om, at Bayern var tirsdagens mest dominerende hold af de to, mener Villarreal-angriberen, at spanierne fortjente at gå videre.
En sen scoring af Villarreals indskiftede Samuel Chukwueze sikrede spanierne 1-1 mod tyskerne, der måtte se Champions League-drømmen briste på egen bane.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde