Villarreal slår Valencia og sikrer CL-kvalifikation
Villarreal vandt sikkert over Valencia og fik en perfekt optakt til Europa League-mødet med Liverpool torsdag.
Spanske Villarreal sikrede sig søndag aften kvalifikation til næste års Champions League, da Valencia blev besejret 2-0 i egen hule.
Med sejren nåede Villarreal op på 64 point på den fjerdeplads, der giver kvalifikationskampe til den fornemste europæiske klubturnering i næste sæson.
Der resterer to runder i Primera Division, og Athletic Bilbao på femtepladsen kan højst nå samme pointantal, men Villarreal er bedst i de to klubbers indbyrdes kampe i denne sæson.
Villarreal var også bedst i opgøret på Mestalla, og gæsterne skulle blot bruge 14 minutter på at bringe sig foran, da Roberto Soldado fandt Samuel Garcia Sánchez, som køligt scorede til 1-0.
Efter en halv time sørgede Soldado igen for oplæg, da han med en dyb stikning spillede Adrián López helt alene mod Valencia-målet, og angriberen sørgede for 2-0 i et opgør, hvor gæsterne sparede en lang række spillere.
Villarreal møder torsdag i den kommende uge Liverpool på Anfield i de to klubbers andet semifinaleopgør i Europa League.
Villarreal vandt det første opgør hjemme med 1-0.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet