Chelsea har fundet sin nye manager. Ikke overraskende bliver det Andre Villas-Boas, der overtager efter Carlo Ancelotti.
Den 33-årige portugiser har underskrevet en treårig kontrakt med Chelsea, der før har haft stor glæde af landsmanden og mentoren José Mourinhos lederskab.
Og klubben har lige så høje forventninger til Villas-Boas.
- Han er en af de mest talentfulde unge trænere i fodbold i dag og har allerede opnået meget i løbet af kort tid, hedder det på klubbens hjemmeside.
- Hans ambitioner, drive og beslutsomhed matcher Chelseas, og vi er sikre på, at Andres lederskab vil resultere i endnu større succes i de store hjemlige og europæiske turneringer, hedder det.
Andres Villas-Boas skifter fra Porto - hvor Mourinho også havde sin gang. Han har tidligere arbejdet tre år i Chelsea som assistent for Jose Mourinho, og derfor kender både klub og manager hinanden godt allerede.
Da Mourinho tiltrådte i Chelsea, tog han to Porto-spillere med sig, og spørgsmålet er, om Villas-Boas pønser på det samme.
Portugisiske medier spekulerer i, om angriberen Radamel Falcao og midtbanespilleren Jose Moutinho kunne ryge samme vej som Villas-Boas.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned