Linda Villumsen var egentlig på vej væk fra målområdet og den forestående præmieoverrækkelse. For selvom den danske cykelrytter havde tredjebedste tid, var favoritterne på vej i mål, og hun var sikker på, at hun ville blive skubbet væk fra medaljepodiet.
- Man ved, at de hurtigste starter bag en. Jeg var på vej ned, da Amber Neben var på vej ind, og jeg tænkte: Jamen hej, det var rart at sidde heroppe i fem minutter. Farvel. Men så så jeg, at hun kørte langsommere, og så tænkte jeg: fedt. Medalje er sgu kæmpestort, det skal bare være guld næste gang, siger Linda Villumsen.
Hun har i år gjort det godt i prologerne og de korte enkeltstarter, og havde håbet, at hun kunne køre i top-5.
- Jeg havde virkelig ikke regnet med det. Jeg havde drømt om det. Og jeg har ikke kørt decideret for at toppe her, men selvfølgelig tilrettelagt lidt efter det og også tænkt på det hele året. Det er det eneste tidspunkt, at kvindecykling bliver set, fordi mændene også kører her. Jeg havde håbet at klare det godt på enkeltstarten, og så var det det. Jeg har kørt linjeløbsruten, og den er for hård. Men nu kan det selvfølgelig være, at jeg har selvtilliden til at køre den. Jeg vil da prøve at sidde med, siger Villumsen.
Linjeløbet bliver kørt lørdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker