Vind eller forsvind for NFH
Jakob Larsen forlanger fight og attitude i aftenens knald eller fald kamp mod Odense HC. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Alt andet end en sejr i aften sender NFH ud af kampen om DM-semifinalen.
NYKØBING - I kender alle sammen betingelserne. Vi skal vinde i morgen, sagde NFH-træner Jakob Larsen efter tirsdagens sidste og afgørende træning i Power Arena.
Spillerne havde netop øvet de angrebsåbninger, der skal få Odense-forsvaret på glatis i aften.
- Vi kan ikke gøre mere nu. Tingene så godt ud i dag, og jeg tror på muligheden for en sejr over Odense, sagde Jakob Larsen efter træningen.
Det skal han også gøre, men han ved samtidig, at alle skal ramme deres topniveau.
- Det er vind eller forsvind, og det skal spillerne gå ud og vise. De skal give alt, hvad de har. Gør vi det og taber, så fair nok. Så har de bare været bedre end os. Men i fight og attitude, der skal vi være mindst lige så gode som dem, forlanger Jakob Larsen, der håber at Odense mentalt allerede er i Ungarn, hvor de i weekenden spiller returkamp i Champions League kvartfinalen mod Györ.
- Det er bare svært at holde fuld fokus på det hele, når man spiller så store kampe. Og så spillede de altså for bare tre dage siden en ekstrem hård kvartfinale, og det kan blive til vores fordel, at de måske er lidt fysisk mærkede af det hårde program, håber NFH-træneren.
NFH skal vinde i aften og de to sidste kampe mod København og TTH Holstebro for at komme i DM-semifinalen.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker