Vind og snestorm aflyser kvindernes storslalom i USA
Vejret satte en stopper for lørdagens storslalom i Killington. Foto: Erich Schlegel/Ritzau Scanpix
Erich Schlegel/Ritzau Scanpix
Ni løbere nåede igennem første gennemløb, før man aflyste kvindernes storslalom i Killington.
Kvindernes alpine konkurrence i storslalom måtte lørdag afblæses i amerikanske Killington.
Bare ni løbere havde været igennem første gennemløb, da man besluttede sig for at aflyse på grund af svære vejrforhold.
I forvejen havde konkurrencen været udsat med en halv time på grund af kraftig blæst og snefygning.
- På grund af de vedvarende vindstød har juryen sammen med arrangørerne besluttet at aflyse lørdagens storslalom for kvinder, meddelte Det Internationale Skiforbund (FIS).
Den franske veteran Tessa Worley havde nået at sætte hurtigste tid med sine 49,56 sekunder, mens den regerende verdensmester fra Slovakiet, Petra Vlhová, var næsthurtigst med 49,74.
Den amerikanske stjerne Mikaela Shiffrin havde været langsomst af de ni. Hun var 1,38 sekunder efter Worley. Men disse placeringer kommer ikke til at tælle.
Shiffrin, der fik store dele af sidste sæson spoleret af en skade, åbnede denne sæson med sejren i storslalom i østrigske Sölden.
I den samlede World Cup-stilling ligger Shiffrin og Vlhova side om side i toppen med hver 260 point.
Søndag skal der efter planen afvikles slalom i Killington, hvis vejret ellers vil det.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet