Vinder 9-2: Bayern smadrer Arnesens drenge
Foto: Michael Dalder /Scanpix
Michael Dalder /Scanpix
Det kan godt være, at Borussia Dortmund med en 2-1-udesejr over Stuttgart forhindrede Bayern München i at fejre titlen som årets Bundesliga-mesterhold i denne weekend. Det forhindrede imidlertid ikke storholdet i at afholde en gigantisk fodboldfest lørdag aften på hjemmebane.
Den indbudte gæst var Hamburger SV, og nordtyskerne blev sendt hjem med de i fodbold sjældent sete cifre 9-2. Bayern München fører nu den tyske Bundesliga suverænt med 20 point.
Claudio Pizarro blev kampens målhelt med fire scoringer for hjemmeholdet.
I de første 45 minutter scorede Bayern fem mål, og så skulle man mene, at den kamp var ordnet.
Målscorerne var Xherdan Shaqiri, Bastian Schweinsteiger, Claudio Pizarro, Arjen Robben - og så Pizarro igen.
Det er ikke godt at vide, hvad sportschef Frank Arnesen og hans træner Thorsten Fink kunne finde på at sige til HSV-spillerne i pausen, men det stod snart klart, at det ikke var noget, der kunne stoppe stormløbet fra Bayern.
Claudio Pizarro var i hvert fald ikke mæt, og han scorede to mål igen efter pausen. Også Arjen Robben og Franck Ribery kom på måltavlen i kampens anden halvleg.
Jeffrey Bruma og Heiko Westermann reducerede til henholdsvis 1-8 og 2-9 for Hamburger SV.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker