Det er spillernes værk.
Landstræner Ulrik Wilbek var en særdeles stolt mand efter semifinaletriumfen på 28-24 over Spanien ved herre-VM i håndbold.
Men der var ikke noget med at sole sig i den personlige succes fra Wilbeks side.
- Jeg har ikke noget med dette at gøre. Det er spillerne, de er helt fantastiske. Jeg er bare en kransekagefigur, sagde Wilbek til TV2 efter kampen.
- Jeg har nogle fantastiske spillere, som bare kommer igen og igen, fortsatte han.
Med sejren er de danske håndboldherrer i en VM-finale for første gang siden 1967.
- Jeg er stolt og træt. Vi formåede at holde roen, selv om spanierne kom op, og så har vi verdens bedste målmand. Spanierne kan bare komme med deres, sagde Wilbek efter endnu en pragtpræstation af målmand Niklas Landin.
Danmark møder Frankrig i søndagens VM-finale.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde