Vinderen af klub-VM kan tjene gigantisk millionbeløb
Manchester City, der råder over stjerner som Phil Foden og Erling Haaland, er et af de 32 deltagende hold ved klub-VM. (Arkivfoto). Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Den fodboldklub, som går hele vejen i sommerens klub-VM, kan se frem til en klækkelig økonomisk pengesum.
Vinderen af sommerens udgave af klub-VM med deltagelse af 32 hold kan tjene helt op til 864 millioner kroner i pengepræmier.
Det oplyser Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, der står bag turneringen.
Samlet set uddeler Fifa en milliard dollar (6,9 milliarder kroner) til fordeling mellem de 32 hold, og heraf kan vinderen høste op til 125 millioner dollar (864 millioner kroner).
Klub-VM har aldrig bestået af flere hold, og det er heller aldrig afviklet over så lang tid. Turneringen afvikles i USA og varer fra 14. juni til 13. juli.
Alle seks fodboldkontinenter er repræsenteret med flere hold. Europa stiller med 12 deltagere.
Fifa er først nu kommet med den endelige model for fordelingen af pengepræmier.
Det fremgår, at en uafgjort kamp eller en sejr i det indledende gruppespil belønnes med henholdsvis en og to millioner dollar.
Desuden får klubberne et pengebeløb for overhovedet at stille op. Det varierer i størrelse fra kontinent til kontinent.
De hold, der avancerer fra gruppespillet, kan se frem til yderligere bonus, alt afhængig af hvor langt de når:
* Ottendedelsfinale: 7,5 millioner dollar (52 millioner kroner).
* Kvartfinale: 13.125 millioner dollar (91 millioner kroner).
* Semifinale: 21 millioner dollar (145 millioner kroner).
* Finale: 30 millioner dollar (207 millioner kroner).
* Vinder: 40 millioner dollar (277 millioner kroner).
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned