Dame N'Doye kom ikke frem til mange chancer, da FC København tirsdag slog Rubin Kazan med 1-0 i Champions League. Men en enkelt gang var nok for N'Doye, der undervejs blev dækket godt op af den næsten to meter høje forsvarer Aleksandr Orekhov.
Martin Vingaard, der stod for oplægget til N'Doyes sejrsmål, fortæller, at Orekhov gav en del problemer.
- Det var dejligt at se N'Doye heade den i mål til sidst, siger Vingaard.
- I pausen snakkede vi om, at vi skulle lægge bolden i et område, hvor ham den høje russer ikke var. Det lykkedes meget godt til sidst, konstaterer kantspilleren, som var tilfreds med sejren og indsatsen.
- Vi skabte ikke så mange chancer, som vi plejer. Heldigvis straffer vi dem på en dødbold, som vi vidste kunne blive afgørende.
- Vi lagde trykket på dem i hele anden halvleg, og de kom ikke frem til mange chancer efter pausen, siger Vingaard, der også uddeler roser til matchvinderen:
- N'Doye er en international angriber på topniveau. Det viser han weekend efter weekend i Superligaen og nu også i Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde