FC Københavns dødboldsspecialist Martin Vingaard vil være vild efter at sparke, hvis københavnerne får et frispark på kanten af feltet i aftenens kamp i Champions League mod Panathinaikos.
- Hvis det står til mig, så sparker jeg den i kassen. Der er nok nogen, der vil prøve at forhindre mig i det. Men det ville da være kæmpestort at score på frispark mod dem igen, siger Martin Vingaardtil eb.dk.
Midtbanespilleren scorede direkte på frispark, da FC København mødte grækerne i Athen, og den scoring var med til at bringe holdet på sejrskurs og senere førstepladsen i Champions League gruppe D.
- Jeg kommer nok til at diskutere det med nogle af de andre, hvis vi får et frispark på kanten af feltet. Der er andre end mig, som gerne vil sparke. Men når vi står der i en klynge, må jeg minde dem om Athen og skubbe folk væk, siger Martin Vingaard.
FCK'eren har en skadet ankel, men han skulle klar til at spille i opgøret mod Panathinaikos.
Han bad selv om at blive skiftet ud i den seneste superligakamp mod Esbjerg for at spare sig til den vigtige kamp i Parken.
- Vingaard var den første, der begyndte at tænke på kampen mod Panathinaikos. Det har han gjort siden i lørdags, siger FCK-træner Ståle Solbakken.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde