Vingegaard begræder hjælpers skade før Touren
Steven Kruijswijk ses her under Touren sidste år. Han kommer næppe med i årets Tour. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters
Det er et slag for Jumbo-Vismas Tour-hold, at Steven Kruijswijk har brækket kravebenet, mener Vingegaard.
Det gør ondt på Jonas Vingegaard, at den stærke hollandske cykelrytter Steven Kruijswijk brækkede kravebenet, da han udgik af mandagens 2. etape af Critérium du Dauphiné.
Jumbo-Visma-rytteren går formentlig glip af sommerens Tour de France, hvor han skulle være en af hjælperne i Vingegaards jagt på at gentage sidste års triumf. Kruijswijk er blandt sportens bedste hjælperyttere i bjergene.
- Det er noget værre rod. Han er en af dem, vi skulle have haft med til Tour de France, så på den måde er det noget værre lort for at sige det lige ud, siger Jonas Vingegaard til TV 2 Sport.
- Det er et kæmpe slag for vores Tour-hold. Det er det, uanset hvem vi mister, for de er allesammen mega vigtige, og det er han også.
Den 35-årige hollænder har kørt Touren syv gange, og han var sidste år med til at hjælpe Vingegaard på vej mod den samlede sejr. Hollænderen udgik dog før den sidste uge af Touren ved den lejlighed.
Vingegaard får resten af ugen en forsmag på at køre et vigtigt etapeløb uden Kruijswijk, når Critérium du Dauphiné fortsætter. Danskeren er favorit til at vinde det franske etapeløb, der er et af de vigtigste forberedelsesløb før Touren. Løbet slutter med 8. etape på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde