Vingegaard når nye højder på verdensrangliste
Jonas Vingegaard er sprunget tre pladser op på verdensranglisten. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Sejren i Tour de France har sendt Jonas Vingegaard op på fjerdepladsen på UCI's verdensrangliste.
Jonas Vingegaard rangerer efter sin Tour de France-triumf som verdens fjerdebedste cykelrytter.
Det viser Den Internationale Cykelunions (UCI) verdensrangliste, som er blevet opdateret tirsdag.
Her er Vingegaard sprunget fra syvende- til fjerdepladsen, hvilket er thyboens højeste placering nogensinde.
Verdensranglisten toppes af ham, som Vingegaard henviste til andenpladsen i Touren, Tadej Pogacar. Vingegaards to holdkammerater Primoz Roglic og Wout van Aert ligger henholdsvis nummer to og tre.
Rytternes placering på verdensranglisten opgøres efter deres resultater de seneste 12 måneder.
Holdenes verdensrangliste toppes ikke overraskende af Jumbo-Visma. Det hollandske mandskab lå allerede inden Touren nummer et.
Der er også en verdensrangliste for lande. Her er Danmark efter Jonas Vingegaards Tour-sejr gået fra syvende- til fjerdepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker