Vingegaards Tour-løjtnant udgår småsløj af Dauphiné
Sepp Kuss har ikke lignet en mand tæt på formtoppen tæt på årets Tour de France. Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Sepp Kuss har set skidt ud i årets Critérium du Dauphiné, og søndag kommer han ikke til start.
Alarmklokkerne må begynde at ringe hos Jonas Vingegaards Visma-hold med blot 20 dage til starten på årets Tour de France.
Den danske kaptajns form står hen i det uvisse efter styrtet i Baskerlandet i starten af april, og nu er der også tvivl om hans luksushjælper Sepp Kuss' aktuelle form.
Amerikaneren har i denne uge været langt fra sit topniveau i Tour-optaktsløbet Critérium du Dauphiné, og søndag har han forladt løbet forud for sidste etape.
- Sepp Kuss stiller ikke til start på den sidste etape i Dauphiné. Han har ikke følt sig på 100 procent på de seneste etaper, og med hans forberedelser til Tour de France i baghovedet har vi besluttet at give ham den nødvendige pause, skriver holdet på X.
Vuelta a España-vinderen Kuss har tidligt i Critérium du Dauphiné måttet overlade kaptajnrollen til landsmand Matteo Jorgenson, der ligger nummer to i klassementet inden søndagens afsluttende etape.
Selv udgår Kuss som nummer 38, mere end en halv time efter førende Primos Roglic i klassementet.
Den amerikanske klatrer har været en vital hjælperytter for Jonas Vingegaard i begge danskerens Tour de France-triumfer de to seneste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde